Nematoderne leveres i en opblanding af fint ler i en pakning á 10 mio. til behandling af 20 kvm. Nematoderne også kaldet rundorme, er mikroskopisk små. Efter udvanding af produktet, søger nematoderne selv rundt i jorden efter larverne af sørgemyg. Når en larve er fundet, inficeres den af nematoder og dør. Den døde larve kan i nogle tilfælde fungere som et hylster, hvori nematoderne kan opformere sig. Disse nematoder kan kun leve af insektlarver og skader dermed ikke planter.