Snegle

Det er primært 2 arter af snegle, der optræder som skadedyr i danske haver: "Dræbersneglen" (Arion lusitanicus) og Agersneglen (Deroceras sp.). De er meget forskellige af udseende og derfor ikke svære at skelne.

Agersnegle
Agersneglen, som ses på fotografiet nedenfor, er lys til mørkegrå og bliver op til ca. 3-4 cm. og er dermed meget mindre end dræbersneglen. I milde vintre kan sneglen overvintre som voksen, men ellers er det kun æg nedgravet i hulninger i jorden, der overvintrer. I det tidlige forår klækker æggene, og den nye generation af snegle kravler frem. De er oftest kun fremme om natten, da de ikke kan tåle udtørring. Om dagen findes de under blade på jorden eller gravet ned i huller i jorden, under sten e. lign. Hver snegl lægger 300-500 små klare og et par mm. store æg.

Dræbersnegle
Dræbersnegle kan blive op til 15 cm lange og varierer fra lys brun/rød til meget mørk i farven. Derimod er det næsten umuligt at skelne dræbersneglen, eller den Iberiske skovsnegl som den egentlig hedder, fra den røde skovsnegl (Arion rufus). Alle tilhører de "nøgensneglene" (da de ikke har noget sneglehus), og skaden af dem er stort set den samme; gnav og slimspor på køkkenhaveafgrøder, blomster og buske.

Livscyklus for Dræbersnegle:
Dræbersneglene overvintrer som små snegle og kommer frem i februar/marts. Som voksne begynder sneglene at lægge æg i maj/juni. Udviklingen fra æg til voksen tager 4-5 uger i sommerperioden, hvilket vil sige, at der om sommeren og efteråret findes både meget store voksne og meget små nyklækkede snegle. I oktober dør de voksne, og den nye generation af små snegle overvintrer gravet ned i jorden, i kompostbunker o. lign.

Fra februar/marts kommer de små larver frem igen og begynder at æde, men oftest lægger man først mærke til dem i juni/juli, når de er blevet større. 

Det er en god ide at behandle med Ferramol i efteråret samt allerede i marts/april/maj, da de små sneglestadier er meget modtagelige. Du kan også indhegne din køkkenhave med et professionelt sneglehegn.

Symptom