Bladlopper er som regel max. 2-3 mm lange. De kan springe og kendes rimelig let fra cikaderne. Hovedet bærer specielle udvækster, og øjnene er stærkt udstående. Nymfen ligner ikke den voksne ret meget. Den er flad og ligner små tæger med udstående ben.
Bladlopper suger også på planteceller og udskiller som bladlus rigeligt med ekskrementer som "honningdug", der sviner på blade og grene og giver grobund til forskellige svampe som "sodskimmel". Enkelte arter som gulerods-bladloppen og æblebladloppen giver en del problemer, men også andre arter kan mødes i haven, såsom forskellige bladlopper på pære og buksbombladloppen (Psylla buxi).
Æblebladloppe (Psylla mali).
Æblebladloppen, der synes lidt større end gulerodsbladloppen, er som voksen ikke noget problem, da den næsten ikke tager føde til sig. Det er derimod larven/nymfen, der er det egentlige skadedyr. Denne klækker fra ægget, der har overvintret, sammen med knopbrydningen på æbletræet. Larven kravler ind i knoppen og kan ødelægge denne totalt med sugning og udskillelse af sine klæbende, gummiagtige dråber af ekskrementer, der bevokses med svampe "sodskimmel". Specielt blomsterstande og unge skud kan ødelægges. Den voksne bladloppe kommer frem i juni måned, og hen i september måned placeres de nye æg, der overvintrer på tynde grene, der har ujævn og lådden bark.