Sker det at de gnaver, kan de f.eks. gøre skade på stænglen af agurker. Da bænkebidere oftest ikke er aktive i dagtimerne, kan de være svære at opdage. Kig under sten, i sprækker i jorden o.lign.
Bænkebidere kan bekæmpes ved at drysse ’Myrepulver’ (kiselprodukt) ud på jorden omkring bænkebidernes levesteder. Efter sigende kan skrubtudser flyttet ind i et drivhus også tage en del bænkebidere.
Der findes endnu ikke biologiske midler til hobbyavlere.